I NASIM filmklub #3 skal vi til Teheran, Iran. Det er censur og middelklassens ungdom, der er i fokus.
Baseret på en virkelig historie fortæller spillefilmen "No One Knows About Persian Cats" om de unge musikere Ashkan og Negar, som bliver tilbudt at spille en koncert i London. På den baggrund begiver de sig ud på en mission for at samle et band og få statslig tilladelse til at rejse. Det er dog nemmere sagt end gjort i den islamiske republik Iran, der ikke ser med venlige øjne på 'dekadent' musik og kultur. Iransk film er kendt for sin underspillede humor, melankolske stemning og humanistiske personskildringer. "No One Knows About Persian Cats" skilder sig ud fra dele af denne tradition, som værende mere skarp og direkte i sin skildring og kritik af censur kontra ungdomskultur i Iran. Filmen giver et billede af den paranoia, der opstår, når et uskyldigt ungdomsband træder udenfor regimets regler.
Contact the organizer for latest event info. Kodoom.com is not responsible for any changes made in the above information. Report or Flag this event